Trelleborg var den første af vikingetidens ringborge, der blev udgravet i Danmark – og Borgring den sidst fundne. Fyrkat har vel den smukkeste placering i landskabet – og Aggersborg er langt den største og ikke mindst den, der har allerflest hustomter. Hvad så med den fynske trelleborg Nonnebakken? Ja, den beskrives ofte som den mest ødelagte, fordi den er blevet delvis bortgravet og næsten helt overbygget. Det kan godt være, at borgens skæbne har været krank, men – den har noget, som ingen af de andre ringborge kan matche: Hele fem sølvskatte! Og lige nu har disse fem skatte sat hinanden stævne på Møntergården i Odense, efter at de har været adskilt siden Harald Blåtands tid – i runde tal omkring 1040 år. Det er da værd at markere.
Den ældste efterretning om en skat fra Nonnebakken stammer fra 1775, hvor man kunne læse om sølvfund i Fyens Stiftstidendes forgænger ”Odense Adresse Contoirs Efterretninger”. Det berettes, at man fandt nogle ”Alderdomslevninger” ved at grave på Nonnebakken, og disse bestod af en ”Urne” og en armring, der beskrives som ”maaske Odins eget Armbaand”. I dag ved vi, at den såkaldte urne er et cirkulært, skålformet pragtsmykke – og Odins smykke kan vi med nutidens mere nøgterne viden nedgradere til en forholdsvis simpel, båndformet armring, der kan have tilhørt en lokal kriger eller stormand.
Brochen, som man i 1775 troede var en urne.
Sølvarmringen, som da den fandtes i 1775 blev antaget at have tilhørt den gud, der har givet navn til Odense, nemlig Odin.
Mellem 1889 og 1909 fremkom yderligere tre sølvskatte på borgområdet, hvis volde i disse årtier blev bortgravet og brugt til opfyldning af en arm af Odense Å! Den ene skat bestod af en cirkulær sølvbroche, der er beslægtet med fundet fra 1775, tre ituhuggede sølvstykker og ni sølvmønter. Den anden skat består af 25 sølvmønter og to stykker ituhugget sølv (datidens ”småpenge”), mens en tredje cirkulær sølvbroche muligvis er fundet alene. Den femte og (foreløbig) sidste skat fra området blev fundet ved Odense Bys Museers udgravning i 2015, og den indeholdt to mønter og en smukt udsmykket sølvblikperle.
Sølvbroche med små sølvkorn, der er sat på uden brug af mikroskop! på bagsiden ses en quadrilobe – en knude med fire løkker. Den har sikkert haft magisk betydning for vikingerne.
Sølvmønter fra Hedeby og det arabiske kalifat.
Når man tager i betragtning, at mindre end 10 % af borgen er udgravet – og at de fleste af fundene er fremkommet ved rene tilfældigheder – er antallet af sølvskatte på Nonnebakken påfaldende stort. Ser man på genstandenes karakter, er der endnu større grund til forundring. Selv om hovedparten af mønterne fra nedlægningerne er typer, som vi kender i store mængder fra resten af øen, er en gruppe mønter fra Hedeby noget for sig selv. Der kendes kun et fåtal af disse mønter fra de fynske bopladser fra vikingetiden. Helt i særklasse er dog de tre cirkulære og hvælvede sølvbrocher (eller fibler, som arkæologerne foretrækker at kalde dem). De er udsmykket i finurlige, organiske mønstre med små sølvkugler, som er påsat med en avanceret loddeteknik. Selv med moderne redskaber ville det være vanskeligt at eftergøre vikingesølvsmedens håndværk. Beslægtede smykker kendes fra skattefund fra Bornholm, Nordjylland og Vestjylland – i sidstnævnte område endog i guld, og alle disse stykker kan i måske stamme fra samme værksted. Måske er der endog tale om et værksted, som var i kongens sold – og at kongen stod bag bestillingen, kan næppe afvises.
5. Perle af sølvblik – fundet ved udgravning på Nonnebakken i 2015.
Sølvskattene viser, at den fynske ringborg må have haft en særlig betydning, men hvorfor man har gravet disse værdier i jorden – og især hvorfor de ikke er gravet op igen, er noget af et mysterium. Der foreligger ingen tegn på uroligheder, der kunne forklare, at skattegemmerne kunne være døde i kamp, og glemt så store værdier i jorden har man næppe! Det er derfor sandsynligt, at de blev lagt i jorden for at blive der – som gaver til et gudeunivers, som man netop i sidste halvdel af 900-årene var ved at sige farvel til. Er der mon så alligevel en kerne af sandhed i oplysningen fra 1775-avisen om, at man havde fundet Odins armbånd – altså en gave til asagudernes hersker? Bynavnet Odense vidner jo om, at der i nærheden har været et helligsted, som var viet til dyrkelsen af Odin – ja, måske lå det endda på det sted, hvor ringborgen opførtes en gang i tiden omkring 975/980?
Vi må konstatere, at Nonnebakken endnu rummer mange uløste mysterier, og mens vi forsøger at opklare dem, kan vi glædes over sølvskattenes midlertidige genforening i forbindelse med udstillingen ”Knuds Odense – Vikingernes by” på Møntergården. Snart skal flere af genstandene tilbage til Nationalmuseet, men lad os håbe, at der ikke går ca. 1040 år, før de igen samles i Odense!
Læs mere om Nonnebakken og sølvskattene herfra
Arentoft, E. 1993: I vikingernes vold. Fynske Minder 1993, s. 117-141.
Haupt, N. 2006: Nye bestemmelser af gamle fund – de kufiske mønter fra de to skattefund fra Nonnebakken i Odense. Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad 2006/2, s. 51-56.
Jensen, N.M. & J. Sørensen 1990: Nonnebakkeanlægget i Odense. En ny brik til udforskningen. Kuml 1988/89, s. 325-333.
Lønborg, B. 1982: Teknikken bag sølvspændet fra Nonnebakken. Fynske Minder 1981, s. 35-38.
Moesgård, J.C. 2015: King Harold’s Cross Coinage. Christian Coins for the Merchants of Haithabu and the King’s Soldiers. Publications from the National Museum. Studies in Archaeology & History Vol. 20:2 Jelling Series. Gylling.
Runge, M. & J. Hansen (red.): Knuds Odense – vikingernes by. Odense.
Thrane, H. 1973: Odins ring. Skalk 1973:1, s. 32.
Thrane, H. 1982. Quadrilobe. Fynske Minder 1981, s. 28-34.